Prøv Klas Spillet - klik her

Spørgsmål og svar

Her kan du læse svar på de mest gængse spørgsmål om Klasselotteriet. Hvis du har et spørgsmål som ikke er dækket på siden her er du velkommen til at kontakte Klasselotteriet her.


Hvor gammel skal jeg være for at spille med i Klasselotteriet?

Du skal være fyldt 18 år for at spille med i Klasselotteriet.


Får jeg automatisk besked, når der er gevinst?

Ja, hvis du er tilmeldt Betalingsservice, får du altid via en betalingsoversigt fra PBS besked om gevinsten. Betalingsoversigten sendes til dig, få dage inden gevinstbeløbet overføres til bankkontoen. Hvis du opretter din egen Klasselotteri-side kan du desuden tilmelde dig vores e-mail eller sms gevinstservice, hvor du får besked med det samme, når der er gevinst.  


Hvordan får jeg mit lod, når jeg spiller via Betalingsservice?

Du får ikke en »traditionel« papirlodseddel. »Lodsedlen« er betalingsoversigten, som du får tilsendt fra Betalingsservice (PBS)/banken inden hver betaling og gevinstoverførsel. Af oversigten fremgår det lodnummer, du spiller på. Betalingsoversigten er din dokumentation for deltagelse i spillet. På betalingsoversigten står også oplysninger om trækningsdage, gevinster og spilleperiode m.m., som betalingen gælder for.


Hvorfor skal Klasselotteriet have oplyst mit fulde CPR-nr.?

Klasselotteriet bruger dit CPR-nummer til oprettelse af aftale hos os og PBS og til at sikre, at du er fyldt 18 år.


Kan jeg betale med Dankort?

Du kan betale din første spillemåned med Dankort i forbindelse med samtidig bestilling af lodderne til betaling over Betalingsservice fra den efterfølgende måned. En bestilling med Dankort kan ikke fortrydes. Det følger af reglerne i forbrugeraftaleloven. Fra den sidste hverdag før den 15. i hver måned og frem til Klasselotteriet sender næste måneds PBS opkrævning, er der ingen fordel i at betale med Dankort, fordi du alligevel kommer med via din Betalingsservice aftale i næste måneds trækning. I den periode er der derfor ikke mulighed for at betale med Dankort.


Hvordan får jeg udbetalt gevinsten, når jeg har betalt med Dankort?

Bliver der gevinst på et lod, du har betalt med Dankort, indsætter vi gevinsten på den konto, som du benytter til din Betalingsserviceaftale. Gevinsten indsættes den anden bankdag i den efterfølgende måned. Hvis din Betalingsserviceaftale afmeldes, sender Klasselotteriet dig en check på gevinstbeløbet for den måned, du har betalt med Dankort.


Kan jeg framelde mine lodder igen?

Du kan til enhver tid bede din bank stoppe fremtidige betalinger, hvis du ikke vil spille med mere. Læs her hvordan. Klasselotteriet er desuden omfattet af de gældende regler om fortrydelsesret. Download Klasselotteriets vilkår som PDF


Hvordan ændrer jeg antallet af lodder?

Hvis du vil ændre antallet eller typen af lodder, du spiller på, er det hurtigste og nemmeste at sende en besked til Spillerservice. Du kan også kontakte Klasselotteriet telefonisk eller pr. brev med angivelse af navn, adresse og kundenummer samt lodnummer og evt. bogstav på loddet, som ændringen vedrører.


Kan jeg vinde mere end én gang på mit lod i Klasselotteriet?

Ja, når der er betalt for deltagelsen, spiller du hver eneste måned med om det samme antal gevinster (17.554) til en samlet værdi af 41.700.000 kr. Du kan vinde én gevinst hver måned på dit lod, så det kan blive til en hel del gevinster. Der er mange eksempler på spillere i Klasselotteriet, der har vundet både 2, 3 eller flere gevinster på blot seks måneder. Med en mindstegevinst på 1.200 kr. - ved køb af et 1/1-lod - kan det blive til en hel del penge. Har man mere end ét lod, stiger vinderchancen og dermed antallet af vundne gevinster selvfølgelig tilsvarende. Chancen for at vinde én af de 108 milliongevinster, der er med i spillet hvert eneste år, bliver selvfølgelig også større, jo flere lodder du har. 


Hvornår får jeg gevinsten udbetalt?

Gevinsten bliver via Betalingsservice overført til din konto den anden bankdag i måneden efter dit lod er blevet udtrukket. Altså: Hvis dit lod bliver udtrukket den 15., 16., 17., 18. eller 19. marts 2009, så vil pengene blive overført den 2. april 2009. Det vil desuden fremgå af månedens Betalingsoversigt.


Hvor mange lodder er der i Klasselotteriet?

Der er 440.000 lodnumre. Samtlige lodnumre er med i hver måneds trækning.


Hvordan foregår spillet?

Den 15., 16., 17., 18. og 19. i hver måned udtrækkes der gevinster. Se gevinstplanen. Gevinsternes størrelse er afhængig af loddets størrelse. Har du f.eks. et 1/2-lod, så vinder du halvdelen af gevinstplanens beløb. Der findes 5 forskellige lodstørrelser: Megalod, 1/1-lod, 1/2-lod, 1/4-lod og 1/8-lod. Læs mere om lodstørrelser og priser.


Hvordan læses trækningslisten?

For alle gevinster over 1.200 kr. står de vindende lodnumre under overskriften med gevinstens størrelse. Lodnumrene er skrevet i rækkefølge med det laveste nummer øverst til venstre og det højeste nummer nederst til højre.

Gevinster på 1.200 kr. vises med de tre første cifre i lodnummeret skrevet med fed, og de tre sidste cifre i lodnummeret med almindelig skrift herunder. Se forklaring her.


Hvordan spiller jeg med i Klasselotteriet?

Når du har besluttet dig for, hvilke størrelser og hvor mange lodder du vil deltage med, klikker du på "Køb lodder". Følg derefter retningslinierne. Inden du afslutter din bestilling, vil det blive oplyst, hvornår du spiller med fra. Ved køb af lodder via klasselotteriet.dk bliver du tilmeldt Betalingsservice, og betalingen trækkes derefter automatisk fra din konto. Betalingen vil fremgå af din betalingsoversigt.


Hvad går lotteriets overskud til?

Overskuddet tilfalder Staten fuldt ud som eneaktionær. Det betyder, at det dybest sét er Folketinget, der afgør, hvordan overskuddet skal anvendes.


Hvem kan se de indtastede personoplysninger?

Klasselotteriet har taget en række forholdsregler for at forhindre, at uvedkommende kan misbruge dine personoplysninger. Vi følger kravene til sikker nethandel fra PBS, og alle indtastede personoplysninger sendes derfor krypteret fra spillerens pc til Klasselotteriet. Læs mere om sikkerhed under "Sikkert netkøb".


Går Klasselotteriet til pressen og oplyser om store gevinster?

Nej! Vi går ikke automatisk til pressen. Men vi er da glade i de tilfælde, hvor spillere selv har givet os lov til at udnytte den reklameværdi, som det giver at måtte offentliggøre historien om en jublende glad nyslået millionær.


Har det nogen betydning for mig, at det er Staten, der ejer Klasselotteriet?

Lotteriet er et aktieselskab, der drives på rent forretningsmæssige vilkår. Den øverste ledelse, bestyrelsen, omfatter professionelle erhvervsledere. Men den tætte tilknytning til Staten »forpligter« selvfølgelig ekstra meget til, at alt går korrekt til i forhold til lovgivning og mere uskrevne regler for korrekt handlemåde.



Det Danske Klasselotteri A/S · Rådhuspladsen 2 · 1550 København V · Tlf. 3314 0900 · CVR. nr. 15976578