Menu

Support - Om spillet - Spillet fra A-Z

Spillet fra A-Z

Klasselotteriet er et af Danmarks letteste og sjoveste spil at deltage i. Så snart du er i gang, kører det helt af sig selv, når du hver måned spiller med om en ny gevinstpulje på 46 millioner kr. med 10 milliongevinster og andre kontante 18.485 gevinster.

Lodder
I Klasselotteriet er der 460.000 lodnumre fra nummer 1 til nummer 460.000. Du kan spille på 5 forskellige typer af lodder – 1/8-lodder, 1/4-lodder, 1/2-lodder, 1/1-lodder og Megalodder.
Vinderchancen er lige stor for alle lodtyper – men hver lodtype har hver sin topgevinst, og dit valg af lodtype afgør derfor, hvor store dine gevinster kan blive.

Vinderchance
Med 1 lodnummer får du 38% chance for at vinde mindst én gevinst pr. år, 2 forskellige lodnumre giver 62% vinderchance, 3 forskellige lodnumre 77%, 4 forskellige lodnumre 86%, og med 5 forskellige lodnumre får du hele 91% chance for gevinst pr. år.

Læs mere om dine vinderchancer her.

Gevinster
Hver måned spiller du med om en ny gevinstpulje på 46 millioner kr. med 10 milliongevinster og 18.485 gevinster mellem 1.200 og 250.000 kr. Og dine vinderchancer er gode – for over 65% af spillernes indskud tilbagebetales i form af gevinster. Med Betalingsservice overføres alle dine gevinster direkte til din konto – så du går derfor aldrig glip af en gevinst i Klasselotteriet.

Afgift
Der skal efter gældende lov betales en afgift på 15% af den del af hver enkelt gevinst, der overstiger 200 kr. Afgiften er fratrukket, inden din gevinst udbetales. Se nedenstående skema:

Gevinst Megalod 1/1-lod 1/2-lod 1/4-lod 1/8-lod
2.000.000 kr. 2.550.030,00 1.700.030,00 850.030,00 425.030,00 212.530,00
1.250.000 kr. 1.593.780,00 1.062.530,00 531.280,00 265.655,00 132.842,50
250.000 kr. 318.780,00 212.530,00 106.280,00 53.155,00 26.592,50
100.000 kr. 127.530,00 85.030,00 42.530,00 21.280,00 10.655,00
50.000 kr. 63.780,00 42.530,00 21.280,00 10.655,00 5.342,50
20.000 kr. 25.530,00 17.030,00 8.530,00 4.280,00 2.155,00
10.000 kr. 12.780,00 8.530,00 4.280,00 2.155,00 1.092,50
3.000 kr. 3.855,00 2.580,00 1.305,00 667,50 348,75
1.200 kr. 1.560,00 1.050,00 540,00 285,00 150,00

Trækninger
Hver måned fra d. 15. til 19. kan du glæde dig til 5 spændende trækningsdage, hvor de mange millioner fordeles. Du kan følge dine lodder her på siden, via Gevinstmail og GevinstSMS, i mange aviser og på tekst-TV.
Der er 460.000 lodnumre i Klasselotteriet, og alle lodnumre deltager i de månedlige trækninger.

Betaling og gevinstudbetaling
Dine lodder tilmeldes Betalingsservice, og betaling for dine lodder trækkes automatisk på din konto, så længe du spiller med i Klasselotteriet. Du kan vælge at betale dine lodder halvårligt eller hver måned. Månedsbetaling tillægges et gebyr på 5 kr. Gevinster udbetales til samme konto, som bruges til betaling for lodderne. Gevinstudbetalingen sker altid den 2. bankdag måneden efter, gevinsten er faldet.

Fordele på nettet
Når dine lodder er tilmeldt Betalingsservice, har du adgang til din personlige Klasselotteri-side – Min side – hvor du logger på med NemID. Her får du et fuldt overblik over alle dine lodnumre og spilleperioder, og du kan let tjekke for gevinster og købe nye lodder. Du kan også tilmelde dig vores Gevinstmail-service og/eller GevinstSMS-service – så får du straks besked, når du vinder. Når du logger ind på Min side, kan du desuden deltage i vores konkurrencer uden at skulle udfylde konkurrenceformularen, som automatisk er udfyldt for dig.

Framelding

Du kan til enhver tid stoppe fremtidige betalinger og dermed dit spil i Klasselotteriet. Hvis du ikke længere vil spille med, skal du blot slette Betalingsservice-aftalen for dit spil i din netbank eller bede din bank om at gøre dette. Se også Klasselotteriets retningslinjer for elektronisk spil (PDF-format). Når din aftale er afmeldt, kan gevinster i en evt. resterende del af spilleperioden ikke udbetales til din konto. Gevinsten overføres automatisk til din NemKonto i stedet.

Vil du købe lodder nu?
Vælg dine lodder til næste trækning her.

Held og lykke med dit spil i Klasselotteriet.

Flere spørgsmål?

Skriv til vores kundeservice her

  • Åbningstider kundeservice:
  • Mandag 08:30 - 18:00
  • Tirsdag 08:30 - 18:00
  • Onsdag 08:30 - 18:00
  • Torsdag 08:30 - 18:00
  • Fredag 08:30 - 18:00
  • Lørdag-Søndag Lukket
  • 33 14 09 00
  • Vær opmærksom på: Vi holder lukket alle helligdage, samt påske, pinse og Kristi himmelfartsdag.
    Mellem jul og nytår har telefonerne åbent fra den 28. til og med den 30. december 2020 fra kl. 10.00 til 16.00.